OneCoin
OneCoin var et internationalt kryptovalutaprojekt lanceret i 2014, som amerikanske og europæiske myndigheder har beskrevet som et af de største investeringssvindelprojekter i nyere tid. Bag projektet stod den bulgarske statsborger Ruja Ignatova, der af FBI og Europol er efterlyst for omfattende bedrageri og hvidvask.


