Hvem var Detlev Karsten Rohwedder?
Detlev Karsten Rohwedder var en fremtrædende tysk industrialist og politisk figur. Geboren i 1931 blev han kendt som en pragmatisk erhvervsmand med ekspertise inden for omstrukturering og finansiel sanering. Hans karriere kulminerede, da han i 1990 blev udpeget som bestyrelsesformand for Treuhand, den østtyske statsejendomsfond, som skulle privatisere og rationalisere den kollapsede østtysk industri efter Murens fald.
Rohwedders rolle var ekstremt omstridt. Som Treuhand-leder var han ansvarlig for lukning af tusindvis af østtyske virksomheder, hvilket resulterede i massearbejdsløshed og social uro i det nyligt gjenforenede Tyskland. Hans politikker gjorde ham til en symbol på det vesttyske kapitalistiske overtag over østen — og til målskive for militante grupper.
Den Røde Hær Fraktion — Tysklands dødeligste terrororganisation
Den Røde Hær Fraktion (Rote Armee Fraktion, RAF) var en venstrefløjs-terrorgruppe grundlagt i 1970. I 1991 var organisationen dårligt stablet efter årtiers politipres, men en håndfuld hårdført kernekadre fortsatte med sporadic angreb. Røde Hær Fraktion
RAF havde tidligere henrettet topchefer, dommere og politimænd. I 1989-90 var gruppen trådt ud af sit "hundeår"-tilbagetog og genoplivede sin angrebskampagne. Rohwedder blev dømt som et klassisk RAF-mål: repræsentant for statskapitalismen og tysk imperialisme.
Mordet — 1. april 1991
På kvelden den 1. april omkring 20:30 blev Rohwedder skudt ned foran sit hjem i en velstillet forstad til Düsseldorf. Ifølge vidner nærmede en motorsvæveflyvsk gruppe sig beboelsen. En eller flere personer åbnede ild med maskingeværer mod husets façade. Rohwedder blev ramt af skud gennem vinduet og døde med det samme.
Gerningsmanden eller gerningsmændene flygtede. Politiet sikrede ballistische beviser, der senere blev koblet til RAF-materiel. Tysk terrorisme 1970-1998
Efterforskning og RAF-tilståelse
Bundesamt für Verfassungsschutz (tysk efterretningstjeneste) samt Bundeskriminalamt iværksatte en massiv efterforskning. Ingen dømtes konkret for mordet — men kun få måneder senere udgav RAF en skriftlig tilståelse gennem deres illegale pressekanal. Gruppen erklærede sig ansvarlig og begrundede mordet ideologisk: Rohwedder var "ansvarlig for millioner af arbejdsløse" og »instrumentet for tysk kapitalistisk ekspansion østpå«.
RAFs tilståelse blev anerkendt af undersøgingsmyndighederne som autentisk baseret på kodeord og operationel viden, som kun gerningsmændene kunne have. Ingen person blev dog retsforfølgt, da gerningsmændene aldrig blev identificeret og arresteret med sikkerhed.
Politisk og social kontekst
Rohwedders drab ramte Tyskland på et kritisk tidspunkt. Tyskland var stadig i chok fra tysk genforening — økonomisk, kulturelt og politisk. Østtyskland gennemgik en social og økonomisk kollaps, arbejdsløsheden eksploderede, og der var dyb harme mod vesttyske ledere, der blev beskyldt for at pilledrive østtysken uden erfaring eller respekt.
RAF fremstillede mordet som en klassekrigshandling, men det blev også opfattet som et symptom på Tyskland, der stadig ikke havde genvundet fuld stabilitet og selvidentitet efter Cold War.
Efterdøninge og Grupos opløsning
Rohwedders drab markerede en vendepunkt. Det var RAF's sidste større attentat. Efterfølgende år forfulgte tysk politi RAF-medlemmer hensynsløst. Gruppen blev successivt nedslidt. I 1998 udgav RAF en erklæring om gruppens opløsning, formentlig på grund af mangel på folk, ressourcer og folkeunderstøttelse.
Mordet blev aldrig fuldt juridisk løst i ordets snævre forstand — ingen sad på anklagebænken for dette drab. Men sagen betragtes som opklaret blandt efterforskere, da RAF's ansvar var dokumenteret gennem deres egen bekendelse og ballistisk analyse.
Arv
Detlev Karsten Rohwedder huskes som en kontroversiel figur: nødvendig reformator ifølge markeds-økonomer, men også som symbolet på tysk kapitalistisk overlast ifølge venstrefløjen. Hans drab blev det sidste større slag i Tysklands terrorismekrig — og et symbol på genforeningens voldsomme grænsekonflikter.
