Bear Brook Mordene: Fra Tøndefund til Seriemorderens Identitet
Genetisk genealogi løste mysteriet omkring Terry Peder Rasmussen og hans ofre
Sagsdetaljer
{"da":"{\"da\":\"Quick Facts\",\"en\":\"Quick Facts\"}","en":"Quick Facts"}
{"da":"{\"da\":\"Quick Facts\",\"en\":\"Quick Facts\"}","en":"Quick Facts"}
I Bear Brook State Park uden for Allenstown i New Hampshire gjorde politiet to gruopvækkende fund. I 1985 opdagede man den første tønde med menneskelevn, fulgt af en anden i 2000. Identiteten på ofrene blev imidlertid et kryptisk puslespil, som skulle tage årtier at løse.
Terry Peder Rasmussen blev først i 2017 navngivet som mest sandsynlig mistænkt i mordene — 32 år efter det første fund. Den amerikanske karrierekriminel var berygtet for at skifte identitet og bopæl konstant, hvilket gav ham øgenavnet 'Chameleon Killer'. Han brugte blandt andet alias som Bob Evans og var kendt for at efterlade spor over hele USA, primært i New Hampshire og Californien.
Gennem DNA-analyser og den banebrydende metode genetisk genealogi blev det bekræftet, at Rasmussen stod bag seks identificerede mord. I 2019 identificerede efterforskere tre af de døde fra tønderne: Marlyse Elizabeth Honeychurch, som var Rasmussens partner eller kæreste, samt hendes to døtre Marie Elizabeth Vaughn og Sarah Lynn McWaters. I 2025 blev en fjerde offer identificeret — hans eget barn Rea Rasmussen — gennem DNA-analyse.
Rasmussen blev også tiltalt for mordet på sygeplejersken Eunsoon Jun, sin daværende kone, hvilket førte til hans domfældelse i 2002. For netop dette mord blev han idømt fængselsstraf. Han døde bag tremmer i 2010, uden at alle sine forbrydelser blev fuldt opklaret.
Ud over de identificerede ofre mistænkes Rasmussen også for at stå bag forsvinden eller drab på andre mennesker, herunder sin tidligere kæreste Denise Beaudin. Efterforskerne fortsætter med at anvende genetisk genealogi og DNA-analyser for at identificere flere potentielle ofre og rekonstruere hans bevægelser gennem tiden.
Bear Brook-sagen regnes som historisk betydningsfuld, da den var blandt de første, hvor genetisk genealogi blev brugt til at identificere en kriminel mistænkt. Arbejdet blev muliggjort gennem en kombintion af samfundsforskerarbejde og traditionelt efterforskningsarbejde — og har siden inspireret lignende metoder i andre uopklarede mordersager.
